logo
image 01
image 02
image 03
købsaftale underskrevet
Svelmøparken 37, 5600 Faaborg
Perfekt match til den pladskrævende familie.
Stor, indflytningsklar villa på lukket vænge i Vester Åby – flot udsigt til åbne marker 

I bunden af et fredeligt, lukket vænge i den aktive landsby Vester Åby venter jer nu denne indflytningsklare villa, der rummer hele 209 m2. I 2011 fik huset en stor tilbygning, og foruden et åbent, moderne opholdsmiljø med en god akustik er pladsen blandt andet udnyttet med seks værelser samt to badeværelser. 

Huset ligger på en 1.008 m2 grund med en lukket og nemt holdt baghave, der blandt andet byder på en sydvestvendt XL-terrasse fra 2016. Fra baghaven er der en flot udsigt til nabomarkerne og helt til Åstrup, og i vinterklart vejr kan I tilmed skimte Nakkebølle Sø.

Ud over at I kommer til at bo i rolige omgivelser med masser af luft omkring jer, får I nem adgang til alt det praktiske. I byen er der nemlig både skole, daginstitution, Min Købmand samt idrætshal med forskellige sportsaktiviteter for både børn og vokse. Der er også en multibane, en skaterbane og en beachvolleybane. Inden for få minutters gang er der i øvrigt busforbindelser til både Faaborg og Svendborg, og tager I bilen, kan I nå til Fjællebroen Havn på kun syv minutter. 

Med tilbygningen i 2011 fik huset yderligere fire store børneværelser samt et badeværelse, og i samme ombæring blev boligens stue, køkken og bryggers renoveret. Boligens andet badeværelse er fra 2013. I 2023 blev gasfyret udskiftet med varmepumpe.

I køkken, badeværelse samt forældresoveværelset er der Svane-inventar, og i stuen er der akustikplader i loftet. Der er i øvrigt gulvvarme overalt – undtagen i soveværelset og i stuen, og der er ligeledes solopvarmet vand. I boligen finder I også et godt bryggers med egen indgang, og udenfor er der en garage med et integreret skur til havemøbler og lignende. 

Vil I vide mere om denne topfunktionelle villa og den herlige beliggenhed? Så slå på tråden i dag på tlf. 2076 7449.
Sofie Find
Indehaver, Ejendomsmægler MDE